Kom med ud i naturens helende rammer, hvor nervesystemet falder til ro. Her kan du mødes med andre sensitive, blive klogere på dig selv og tilegne dig nye indsigter i menneskekundskab.
Du får mulighed for at:
- Opleve samhørighed med andre sensitive
- Dele erfaringer om det at være sensitiv
- Deltage i forskellige sanse- og kropsøvelser
- Finde gaven i det at være sansestærk
- Genskabe kontakten til dig selv og din essens fra hjertet
- Hvile i og omfavne din naturlige følsomhed
Vi sætter fokus på forbindelsen mellem krop, sind og ånd, som understøttes af naturen.
Fællesskaberne faciliteres af kompetente fagpersoner inden for naturlig sensitivitet og menneskekundskab.
Der er plads til 8-10 personer i gruppen, som mødes 6 gange – 1,5 time pr. gang.
Prisen er 700 kr. for alle 6 gange.
Foreningen NaturligViiS inspirerer til at lede mennesket tilbage til naturen, tilbage til sig selv og tilbage til de livgivende og autentiske fællesskaber – hvor der er plads til mangfoldighed, sensitivitet, sanser, følelser og det hele menneskes naturlige udvikling.
Datoer
Fredage kl. 12.15 – 13.45. Kom gerne 10 minutter før, så alle er klar til aftalte tid.
- 10. april
- 24. april
- 8. maj
- 22. maj
- 05. juni
- 19. juni
Målgruppe
Kvinder og mænd i alderen 25+
Facilitator
Julie Krag arbejder som psykoterapeut, miljøterapeut og underviser. Hun hjælper unge neurodivergente og voksne i spidsbelastninger med at forstå sig selv og hjælpe sig selv med at trives og opnå større personlig frihed. Med psyko edukation, visualisering og bevidst vejrtrækning hjælper Julie med at forstå ens eget sansesystem som et kompas og en ressource. Julie er uddannet pædagog, NLP master practitioner, Master hypnoterapeut, Nada-udøver og hypnose-psykoterapeut.