Walk & Talk – En gåtur i mindre makkerpar eller små grupper, hvor der er mulighed for fordybende samtaler i rolige rammer. Samtalerne kan tage udgangspunkt i et eller flere refleksionsspørgsmål eller emner. Naturen, bevægelse og frisk luft gør det lettere at tale og lytte i et trygt tempo, hvilket styrker relationer og samhørighed i gruppen.
LOKATION
Vi mødes på Humlebæk st. foran caféen “Hej Humlebæk”. Hal Kochs Vej 14, 3050 Humlebæk.
Offentlig transport til Humlebæk - Tog fra KBH og fra Helsingør går lige til døren.
Kom gerne 5-10 minutter før, så alle er klar til aftalte tid.
PRAKTISK
FÆLLESSKABS ETIK
1. Alle er ligeværdige
2. Alle tager hensyn til hinanden
3. Alle forholder sig lyttende til hinanden
4. Alle forholder sig selvrefleksivt, hvis man bliver trigget af andre
Ingen er forkerte – vi er blot forskellige
FACILITATOR
Mai og Trine står bag DetNAIVEFirma. To sansestærke kvinder, der tror på, at livet bliver lettere, når vi tør være lidt mere naive med vilje – og lidt mindre optagede af at gøre alting “rigtigt”.
Mai er certificeret mentaltræner og Trine certificeret NLP Coach. Sammen faciliterer vi nærværende fællesskaber og samtaler med plads til både store følelser, skæve tanker og nye perspektiver.
Vi elsker magiske gåture. For noget særligt sker, når kroppen bevæger sig, skuldrene sænker sig, og samtalen får lov at flyde frit i naturen. Det er ofte dér, roen, klarheden og de bedste idéer dukker op.
Ved evt. spørgsmål kan du kontakte Mai eller Trine på mailen: kontakt@detnaivefirma.dk
