Kom med ud i naturens helende rammer, hvor nervesystemet falder til ro. Her kan du mødes med andre sensitive, blive klogere på dig selv og tilegne dig nye indsigter i menneskekundskab.
Du får mulighed for at:
- Opleve samhørighed med andre sensitive
- Dele erfaringer om det at være sensitiv
- Deltage i forskellige sanse- og kropsøvelser
- Finde gaven i det at være sansestærk
- Genskabe kontakten til dig selv og din essens fra hjertet
- Hvile i og omfavne din naturlige følsomhed
Vi sætter fokus på forbindelsen mellem krop, sind og ånd, som understøttes af naturen.
Fællesskaberne faciliteres af kompetente fagpersoner inden for naturlig sensitivitet og menneskekundskab.
Der er plads til 8-10 personer i gruppen, som mødes 6 gange – 1,5 time pr. gang.
Prisen er 700 kr. for alle 6 gange.
Foreningen NaturligViiS inspirerer til at lede mennesket tilbage til naturen, tilbage til sig selv og tilbage til de livgivende og autentiske fællesskaber – hvor der er plads til mangfoldighed, sensitivitet, sanser, følelser og det hele menneskes naturlige udvikling.
Datoer
Fredage kl. 10.30 – 12.00. Kom gerne 10 minutter før, så alle er klar til aftalte tid.
- 20.03.26
- 10.04.26
- 24.04-26
- 08.05.26
- 22.05.26
- 05.06.26
Målgruppe
Kvinder og mænd i alderen 25+
Facilitator
Gitte Lassen er terapeut, coach og facilitator med speciale i at støtte sensitive mennesker i at finde ro, tryghed og balance gennem naturen.
Hun er selv særligt sensitiv og har en dyb forståelse for, hvordan sanser, nervesystem og omgivelser påvirker krop og sind. Gitte skaber trygge rum, hvor naturen er en aktiv medspiller, og hvor deltagerne inviteres til at sænke tempoet, mærke kroppen og genfinde kontakten til egne ressourcer. Hun er uddannet Tapping- og Metasundhedsterapeut, coach, kinesiolog, skyggevejleder og healer og forener disse metoder med en naturvidenskabelig tilgang fra sin baggrund som eksportingeniør.